Skip to content
Photoshop programmet

Adobe Photoshop

Adobe Photoshop er det ultimative program til billedbehandling, grafik og tekst, der åbner døren til uendelige kreative muligheder.

På dette kursus har vi fokus på at give dig en grundlæggende viden om programmet og dets mange muligheder. Vi starter med en præsentation af programmet, hvorefter vi arbejder med praktiske øvelser, der bringer dig godt rundt i de mange funktioner.

Som deltager vil du få praktisk erfaring med programmet, så du selv kan arbejde videre efter kurset.

Med visuelle trin-for-trin-øvelser lærer du bl.a. funktioner som:

  • Lag og masker
  • Lagjusteringer
  • Filtyper
  • Beskæring
  • Filstørrelser
  • Opløsning
  • Collager
  • Værktøjskassen med pensler, viskelæder, markeringsværktøjer, flytteværktøj, tekst, fritlægning og meget mere.

Forudsætning for deltagelse

Du kan deltage både som nybegynder og letøvet. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med computer og computerprogrammer før. Adobe Photoshop er et stort program, og for at få dybdegående erfaring med det, vil du skulle arbejde videre med funktionerne efterfølgende.

Praktisk information

Kursusmaterialet kan købes digitalt på kurset for kr. 100,-. Der er en iMac med Adobe Photoshop til rådighed til deltagerne.

Hvis du er i tvivl, om det giver bedst mening for dig at tage på kursus i Adobe Photoshop eller Adobe Lightroom, er du velkommen til at kontakte underviseren.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 22.03.2025 10:00-15:30 FGU Aarhus Peer Henning Mortensen
2 Søndag 23.03.2025 10:00-15:30 FGU Aarhus Peer Henning Mortensen
Billede af FOF-underviser Peer Mortensen
Underviser

Peer Henning Mortensen

Jeg er selvlært fotograf og har arbejdet med faget som freelancer siden 1992.

Jeg underviser i fotografi på Aarhus Produktionsskole, siden 1997.

Har voksenpædagogisk grundkursus og 3 ugers kursus i billedbehandling på Medieskolerne i Viborg.