Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Hækle-kursus ved FOF Aarhus, underviser Lotte Mouritsen

Lær at hækle

Slip kreativiteten løs med hæklehåndværket!

Hækling kan være en svær nød at knække, hvis ikke man har bare en lille smule forstand på det. Det kan du få på dette kursus, der introducerer dig til alt det basale inden for håndværket. Gennem en forståelse for særligt ”hæklesproget” og hæklediagrammers opbygning, vil du kunne komme til at hækle det meste. Også efter internationale opskrifter.

Som deltager på kurset vil du:

  • blive introduceret til mange måder at hækle på – fx retningsbestemt, tredimensionelt, frem og tilbage samt fra midten og ud.
  • lære at tælle masker, læse opskrifter/diagrammer og bruge markører.
  • lære at hækle efter diagrammer.
  • få vejledning, tips og tricks.

Forudsætninger for deltagelse

Lær at hækle henvender sig til begyndere og letøvede. Man må også gerne kunne lidt mere. Der vil ikke være særlig meget fælles undervisning, så man arbejder selvstændigt – dog vil der være hjælp at hente hos underviseren, der vil have fokus på den enkelte og den enkeltes niveau.

Praktisk information

Du skal selv medbringe materialer. Ved kursusstart får du tilsendt en materialeliste over, hvad du bør have med. Garn og nål skal passe sammen, og garnet må ikke være for tyndt eller for mørkt, eftersom det hjælper dig at kunne se maskerne i dit arbejde. Hæklenålen må derfor gerne have størrelsen 0,4 eller derover. Har du allerede gang i et hækleprojekt, som du ønsker hjælp til at komme videre med, er du meget velkommen til at medbringe dette.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 16.11.2024 10:00-16:25 Søndergade 74 Lotte Mouritsen
Billede af FOF-underviser Lotte Mouritsen
Underviser

Lotte Mouritsen

Jeg er uddannet håndarbejdslærer fra tekstilseminaret, der tidligere lå i Skals/Viborg. Nu er det en del af TEKO VIA University College i Herning.

Jeg har undervist ved FOF Aarhus siden 2007.

Derudover har jeg læst historie og filosofi på Aarhus Universitet.

"At skabe noget med hænderne er min store passion, jeg forlader aldrig mit hjem uden et strikketøj".