Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Nålebinding - kursus ved FOF Aarhus

Nålebinding

Lær at "strikke" som vikingerne. Med nål, garn og din tommelfinger er det muligt at lave sokker, huer, vanter, trøjer, bamser, karklude og mange flere ting.  

Du vil på kurset lære nålebindingsteknikken fra bunden. Vi arbejder med 1-2 sting og bruger første mødegang på at få teknikken ind under huden og i fingrene. Til de øvrige mødegange er der mulighed for, at du kan arbejde på dit eget projekt. Det kunne fx være et par strømper, en hue eller små prøver, således at du kan lære, hvordan du former emner med teknikken.

Undervejs i udførelsen af dine projekter vil der være rig mulighed for få hjælp og stille spørgsmål.

Som deltager på kurset vil du:

  • lære at starte og afslutte et projekt.
  • lære at sætte nyt garn på tråden.
  • få en fornemmelse af nålens samarbejde med hænderne.
  • opnå forståelse for, hvordan nålen og tråden bevæger sig i knuder for at få noget færdigt.

Forudsætninger for deltagelse

Nålebinding henvender sig primært til nybegyndere - dvs. til dig, der ingen eller meget lidt kendskab har til nålebinding. Hvis du allerede har erfaring, men har lyst til at lære et nyt sting eller brug for hjælp til formgivning, vil det også være muligt på dette kursus.

Praktisk information

Hvis du har en nålebindingsnål, så tag den med. Derudover vil det være en god idé, at medbringe garn i forskellige tykkelser. Garn svarende til 50g/50m, er rigtigt godt at starte med, da det kan give de bedste startoplevelser. Papir og blyant til noter kan også være en god idé.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 09.09.2024 18:00-20:45 Søren Frichs Vej 36 G Maria Lind Heel
2 Mandag 16.09.2024 18:00-20:45 Søren Frichs Vej 36 G Maria Lind Heel
3 Mandag 23.09.2024 18:00-20:45 Søren Frichs Vej 36 G Maria Lind Heel
Maria Lind Heel | Underviser i små ting i læder hos FOF Århus
Underviser

Maria Lind Heel