Skip to content
Bogbindingskursus i FOF Aarhus

Bogbinding

Dette kursus er for dig, som drømmer om at give dine gamle, lasede bøger et nyt liv, indbinde tidsskrifter eller lave flotte notes- og scrapbøger mm. På kurset lærer du det spændende og alsidige, gamle håndværk: bogbinding. Du bliver undervist i lettere restaurering og lærer, hvordan du kan bevare dine gode, men gamle, bøger.

Vi skiller de gamle bøger ad, saver, syr og limer dem sammen, presser dem, tilskærer og sætter et flot omslag eller bind på. Du kan bl.a. få vejledning i og øve dig på at bruge falseben, sy på hæftelade, lime, sætte kapitælbånd på, banke fals, pappe op, skærfe skind og meget mere.

Med et kursus i bogbinding kan dine gamle bøger og tidsskrifter få nyt liv og blive superflotte på reolen. Til kurset skal du selv medbringe en bog, der skal indbindes.

Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 03.02.2025 19:00-21:45 Fjordsgade foreningshus Arne Torpegaard Pedersen
2 Mandag 17.02.2025 19:00-21:45 Fjordsgade foreningshus Arne Torpegaard Pedersen
3 Mandag 24.02.2025 19:00-21:45 Fjordsgade foreningshus Arne Torpegaard Pedersen
Se alle Se færre
Arne Torpegaard Dolmer Pedersen | underviser FOF Aarhus

Arne Torpegaard Pedersen

Jeg er uddannet lærer fra lærerskolen i Ollerup med speciale i kunsthåndværk, hvor jeg udgav en fagbog i bogbinding. Jeg har siden arbejdet en årrække som højskole-, efterskole- og friskolelærer. Jeg har arbejdet med bogbinding i ca. 25 år.

De sidste 10 år har jeg arbejdet intensivt med bogbindingen og dens mange facetter. Jeg er især optaget af bogbinding, som et fint gammelt håndværk. De fleste bøger bliver lavet fra grunden – papir, pap, tråd, lim, skind – alt er håndarbejde.

Jeg har gennem årene haft mange kursister på privat basis og sætter pris både på selve håndværket og fællesskabet omkring det.