Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Lav papirblomster DIY, kursister på kursus i FOF Aarhus.

Papirblomster for begyndere

Drømmer du om at lære at skabe dine helt egne, unikke og eventyrlige papirblomster i dine yndlingsfarver? Så er dette kursus lige noget for dig!

Du får kyndig vejledning i de grundlæggende teknikker til at skabe blomster i det lækre formbare crepepapir. Du får instruktion i, hvordan du kan forme papiret og bruge de forskellige teknikker til at skabe forskellige blomstertyper. Vi klipper, former og limer de enkelte blomster, så du til sidst har lavet en smuk lille buket, du kan tage med hjem. Samtidig får du masser af viden, tips og tricks, så du kan arbejde videre derhjemme.

En buket i papirblomster er både smuk, sjov at lave og bliver ikke vissen og kedelig, som en almindelig buket kan blive. Medbring gerne billeder af dine yndlingsblomster som inspiration eller lav festlige fantasiblomster i finurlige farver.

Forudsætning for deltagelse

Papirblomster for begyndere er for alle over 15 år. Du behøver ikke have prøvet at lave blomster før.

Praktisk information

Alle materialer er inkluderet i prisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 26.10.2024 10:00-14:10 Søren Frichs Vej 36 G Nanna Holmgaard Gomaa
Nanna Holmgaard Gomaa | Underviser i papirblomster | FOF Aarhus
Underviser

Nanna Holmgaard Gomaa

Jeg er designer, forfatter og stylist, og har i over 20 år designet for danske og internationale virksomheder.

Jeg er forfatter og illustrator på min bogserie om den kreative, lille pige Petunia, der findes i boghandlen og på biblioteket.

Jeg dekorerer butikker og styler events og det er her interessen for papirblomster er opstået.

Jeg elsker at være kreativ, at skabe nyt fra gammelt og skabe rum, fortællinger og stemninger.

Se hvad jeg laver på instagram her eller besøg min hjemmeside her.