Kom med på et intensivt kursus i både portrættegning og portrætmaleri.
Vi gennemgår ansigtets opbygning og proportioner, og gennem tegneøvelser arbejder vi med form, lys og skygge. Vi arbejder med forskelige øvelser, tegner/maler efter foto, og ser på hvordan andre gennem tiden har malet portrætter. Om det bliver vellignende, frit eller abstrakt - her er plads til at det kan gå i flere retninger, både når det handler om personlig udtryk i portrættet, i tegningen eller i maleriet.
Her er tid til fordybelse. Vi arbejder med tegneredskaber, akryl og akvarel.