Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Lav smukke og unikke perlesmykker, perleøreringe, i FOF Aarhus

Perlesmykker

Har du lyst til at forny din egen samling af øreringe, eller ønsker du at give en unik og personlig gave til en ven/veninde? Så kom med på dette kursus og lær at skabe dine egne syede glasperleøreringe.

Vi arbejder med små japanske Miyuki Seed Bead glasperler (str. 11), som er smukke, runde og ensartede i deres udtryk - og desuden findes i et hav af flotte farver.

På kurset vælger du mellem to forskellige øreringedesigns: tassel eller rombe. Tasseløreringe er i bohemestil med løsthængende perler, og rombeøreringe er firkantede og faste i formen.

Vi begynder alle sammen med at sy den samme 'grundform', hvorfra vi syr videre hver for sig med vores eget ønskede design. Du får en udførlig beskrivelse af teknikkerne med billeder og forklaringer, og underviseren hjælper løbende.

Praktisk information

Alle deltagere har hver deres kit med lampe med godt lys, nål, perlebakke, tråd og andre remedier, der skal bruges, til rådighed.

Alt udstyr og alle remedier er til rådighed ved kurset, så du udelukkende tilkøber de perler, du skal bruge i dit ønskede design. Priser for perlesæt: fra kr. 50,-

Der er maks. plads til 8 deltagere på holdet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 05.10.2024 10:00-13:40 Søren Frichs Vej 36 G Anura Giese
2 Søndag 06.10.2024 10:00-13:40 Søren Frichs Vej 36 G Anura Giese
Anura Giese | Underviser i alkohol ink | FOF Aarhus
Underviser

Anura Giese

Jeg er autodidakt fuldtids kunstmaler og krusedullemager med egen kunstvirksomhed. Herigennem har jeg siden 2018 afholdt henholdsvis korte og lange kurser i alkohol ink, og jeg elsker at undervise, vejlede og guide. Af uddannelse er jeg multimediedesigner, BA'er i sprogvidenskab og NLP-practitioner.

Min begejstring for alkohol ink som malemedie skinner helt sikkert igennem i min undervisning, hvilket jeg har fået fortalt også smitter af på kursisterne - hvilket igen smitter af på mig. Der er heller ikke noget bedre end at udbrede kendskabet til alkohol ink fordi mediet kan så utrolig meget, og alle kan være med - også dem, der mener, de ikke er kreative og ikke kan male.

At hjælpe en kursist med at finde sin egen maleretning indenfor alkohol ink, og sammen at finde det rigtige trick, så teknikken, for dem, virker efter hensigten, er fantastisk at opleve.

Du kan besøge min hjemmeside her.