At tegne og male et portræt er som at fange sjælen og fortælle en unik historie gennem penselstrøg og streger.
På kurset kommer du igennem hele processen inden for både klassisk portrættegning og portrætmaleri. Du lærer om en bred vifte af emner, fx komposition, opmåling, skyggelægning, farvelære, farvelægning m.m. Du udvikler dine færdigheder til at se og tegne/male et portræt med bedre formåen. Kurset giver dig mulighed for at udforske og forfine dine kunstneriske talenter, uanset erfaringsniveau.
Tegn og mal portræt er for alle, uanset alder og erfaring.
Du skal medbringe dine egne materialer, herunder forskellige blyanter (HB, B2-B6), farveblyanter, viskelæder, hvidt og grå A4- og A3-papir, saks og evt. kul og tegnestub.