Skip to content

Tegning for alle

Tegning for alle

Tegning er en rejse ind i din fantasi. Det handler ikke kun om at sætte blyant på papir; det er en måde at give liv til dine tanker.

På dette hold får du mulighed for at udfolde dine evner eller forbedre dem, du allerede har. Undervisningen tilpasses dit niveau og dine ønsker, så du har mulighed for at fordybe dig i netop det, du ønsker at arbejde med. I fællesskab bliver vi enige om nogle teknikker og teorier, vi går i dybden med. Du bestemmer selv om du vil deltage aktivt i diskussionerne eller arbejde videre individuelt, mens du lytter med et halvt øre. Stemningen på holdet er meget afslappet, og der er plads til alle.

Som deltager på holdet kan du:

  • opnå nye evner eller opdage nye muligheder i de ting, du allerede kan.
  • fokusere især på blyanttegning.
  • lære Loomis-metoden til at tegne ansigter og kroppe.
  • arbejde med tegneteknikker, der kan anvendes til figurativ, landskabs- og abstrakt kunst.
  • tilegne dig teori, der hjælper dig med at opnå et "skarpere" motiv.

Forudsætninger for deltagelse

Tegning for alle er både for dig, der aldrig har tegnet før, og dig, der har flere års erfaring. Det grundlæggende formål med kurset er, at forbedre vores evner i fællesskab og udforske de forskellige retninger, hver enkelt deltager ønsker at fordybe sig i.

Praktisk information

Husk at medbringe dine egne tegneredskaber, fx blyant, tusch, farver og viskelæder samt papir i den størrelse og type, du foretrækker at arbejde med. Hvis du har specifikke redskaber eller materialer, du gerne vil bruge, så medbring dem også.