Skip to content
Marcel Proust | Kulturfag i FOF Aarhus

Marcel Proust 'På sporet efter den tabte tid'

Marcel Proust 'På sporet efter den tabte tid'

Bogen mange taler om, men få har læst.

Kom med på sporet af Marcel Prousts milepæl af et romanværk. Vi læser hele værket over to sæsoner, så vi har god tid til at fordybe os i det - og det samtidig er overkommeligt at læse en bid til hver gang.

Den første undervisningsgang giver underviseren en introduktion til Proust og den tid, han skrev i. Herefter tager vi fat på teksten, som vi analyserer, fortolker og diskuterer i fællesskab. Undervejs sætter underviseren teksten ind i en litteraturhistorisk og idéhistorisk sammenhæng.

Vi læser værket i dansk oversættelse (både den nye og den ældre oversættelse kan anvendes) og kurset kræver ikke andre forudsætninger end lysten til at lade sig føre med ind i Prousts forunderlige tekst.