Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

En der skriver noget ned, skrivekursus ved FOF Aarhus

Skrivekursus – børnebøger (begyndere)

Skrivekursus – børnebøger (begyndere)

Går du med en lille børnebogsforfatter i maven? Har du nogle figurer, ideer eller historier, som du gerne vil skrive ned? Har du måske allerede skrevet nogle sider, som ligger i 'skrivebordsskuffen', og som du gerne vil gøre noget mere ved? Eller har du aldrig skrevet historier før, men har længe haft lyst til at prøve?

På dette kursus arbejder vi praktisk med processen fra idé til historie. Vi arbejder med forskellige øvelser, der sætter gang i den kreative proces, vi definerer figurerne og børnebogsuniverset, arbejder med fremdrift og dialog samt 'leger' med ord og sætninger.

Vi skal også lave nogle øvelser, hvor vi finder ind til stemmen af vores eget indre barn og finder ud af, hvad den lille dreng eller pige mon har på hjerte.

Kurset retter sig først og fremmest til dig, der vil arbejde med historier for børn.

Psst... Vil du gerne lære, hvordan du kan lave illustrationer til dine børnebøger?