Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Med en cocktail kan du skabe små festlige øjeblikke, der forkæler både sanserne og stemningen.
På kurset lærer du de grundlæggende cocktailprincipper, som giver dig et solidt fundament for faget. På 4 timer bliver du introduceret til 12 forskellige cocktails, og du lærer bl.a. to grundopskrifter, som banner basis for mange klassiske cocktails, fx Whisky Sour, Tom Collins, Margarita og White Lady.
Du får også viden om, hvordan du kan forbedre dine cocktails ved at lave dine egne ingredienser, og hører om fordele og ulemper ved hjemmelavede ingredienser versus færdiglavede produkter. Vi fokuserer især på, hvordan du optimerer din Espresso Martini, og hvordan du laver kreative twists på klassiske cocktails. Underviseren deler derudover sine erfaringer med festplanlægning, fx design af menu, valg af cocktails og indkøb. Du får tips til at undgå almindelige fejl, uanset om du hyrer hjælp eller gør det selv.
Cocktailkursus henvender sig til dig, som gerne vil lære at lave ”rigtige” cocktails. Det er også ideelt, hvis du allerede laver cocktails, men ønsker at få en bedre forståelse af de mekanismer, der adskiller en god cocktail fra en mindre vellykket cocktail.
Vær opmærksom på, at du efter kurset ikke kan køre hjem.
De 12 cocktails, som kurset omfatter er: Tom Collins, White Lady, Clinton, Childhood Tears, Espresso Martini, Triple C Martini, Mango Quartini, Virgin Gimlet, Vodka Martini, Negroni, Cosmopolitan og Virgin Piña Colada.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 15.03.2025 | 18:00-22:00 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Iver Nymark Karlsen |