Skip to content
Jon Edlund, pizza, pizzakursus, FOF Aarhus

Friday Night Pizza med Jon

Elsker du også en lækker og sprød pizza? Kom med på dette pizzakursus, hvor du kan lære at lave (næsten ægte) napolitanske pizzaer sammen med pizza-entusiasten Jon.

Vi bruger mange forskellige råvarer og ingredienser, både traditionelle og mere nytænkte. Du vil lære om den gode pizzadej, hæveprocesser, bagning, toppings og meget mere. Vi bager pizzaerne ved 450-500 grader i 90 sekunder, og på den korte tid kan der nå at opstå ren pizza-magi!

Der er fokus på masser af fredagshygge, mens vi laver de lækre pizzaer. Vi laver mange forskellige pizzaer, så du vil få rig mulighed for at få stillet din pizzatrang.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 25.04.2025 17:00-19:45 H.H. Seedorffs Str. 7 Jon Daniel Edlund
Billede af FOF-underviser Jon Daniel Edlund
Underviser

Jon Daniel Edlund

Jeg har arbejdet med mennesker, siden jeg var 14, først som opvasker og sidenhen som tjener, piccolo og serviceassistent i forskellige virksomheder.

Jeg har en bred pædagogisk erhvervserfaring fra forskellige institutioner, både i børnehaver såvel som specialpædagogisk.

Jeg er uddannet folkeskolelærer med fagene engelsk, idræt og SELVFØLGELIG madkundskab. Mad og formidling er mine største passioner, og mine største fritidsinteresser. Jeg elsker at nørde med mad, nyt såvel som klassisk. Og jeg elsker frem for alt at spise det!

I 2018 deltog jeg i Den Store Bagedyst på DR1, og i dag lever jeg som influencer gennem Instagram. 

Du kan følge mig på Instagram her eller besøge min hjemmeside her.