Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Vin, vinflasker, vindruer, vinkursus, FOF Aarhuse

Grundkursus i vin med vinsmagning

På dette kursus oplever vi vinens fantastiske verden helt fra bunden. Formålet er, at du bliver klogere på vin som emne og på din egen smag, og at du som forbruger bliver bedre til at finde og nyde vine, som du holder af.

Vi smager 5 velvalgte vine, hver gang vi mødes, og besvarer i løbet af kurset bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvilke begreber fra vinens verden er de vigtigste at kende som forbruger?
  • Hvordan bliver man bedre til at identificere og beskrive vinens smagselementer?
  • Hvad kendetegner de mest udbredte rød- og hvidvinsdruer?
  • Hvorfor smager vin så forskelligt?
  • Hvordan finder man vinen, der passer til maden?

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 16.09.2024 19:00-20:50 Katrinebjergskolen Mikkel Kryel
2 Mandag 30.09.2024 19:00-20:50 Katrinebjergskolen Mikkel Kryel
3 Mandag 28.10.2024 19:00-20:50 Katrinebjergskolen Mikkel Kryel
Se alle Se færre
Mikkel Kryel | Underviser i grundkursus i vin med smagning hos FOF Århus
Underviser

Mikkel Kryel

Jeg har arbejdet flere år hos forskellige vinhandlere i Aarhus, hvor jeg har beskæftiget mig med vejledning, salg og vinsmagninger. Jeg har desuden gennemført niveau 3 af den internationale brancheuddannelse for vinhandlere og undervisere hos Wine & Spirits Education Trust.

Derudover er jeg uddannet cand.mag. i engelsk og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet, og jeg har 11 års erfaring med undervisning af unge og voksne i disse fag.

Jeg har en nysgerrig og fuldstændig usnobbet tilgang til vin: Jo, vin er magiske oplevelser og stor passion, men det er også bare et ydmygt landbrugsprodukt, som alle kan nyde og have en holdning til.