Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Pilates med underviser Silke Jessen | FOF Aarhus

Prøvetime: Pilates for begyndere

Dette er en prøvetime på holdet Pilates for begyndere. Du kan læse mere om holdet nedenfor eller tilmelde dig hele sæsonen her

Tag med på en styrke-, fleksibilitets- og mental rejse med pilatestræning.

Træningsmetoden er effektiv og skånsom og har fokus på core muskulaturen (mave og ryg). Pilates arbejder ud fra en række grundprincipper, som du bliver grundigt instrueret i.

Vi arbejder i et roligt tempo for bedre at mærke kroppens bevægelser og der er god tid til at få teknikken på plads. Der er mange liggende øvelser i pilates, hvilket gør træningen skånsom og blid. Med tiden opnår du mere styrke, større fleksibilitet og en bedre kropsholdning. Vi bruger pilates åndedrættet i alle øvelserne.

Forudsætninger for deltagelse

Pilates for begyndere henvender sig til dig, som er ny til pilates, men alle er velkomne. 

Praktisk information

Vi anbefaler, at du ifører dig tøj, som du kan bevæge dig i. Medbring egen måtte og et tæppe.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 22.08.2024 10:45-12:15 Folkehuset Toftegården Claudia Hoyda
Billede af underviser Claudia S Hoyda, FOF Aarhus
Underviser

Claudia Hoyda

Jeg har undervist i yoga i knap otte år og i pilates i fem år.

Derudover underviser jeg også i styrketræning og i seniortræning.

I 2011 meldte jeg mig ind i Fitness World efter at have være på barsel et par gange og lavet knap så meget fysisk. Hurtig blev jeg glad for at gå på en masse hold og for at styrketræne på egen hånd. Jeg besluttede mig for at gøre det til en levevej og uddannede mig derfor til fitnessinstruktør og yogainstruktør i 2015.

Den glæde, energi og overskud det gav mig at bruge kroppen, ville jeg gerne formidle til andre. Sidenhen tog jeg også en pilates- og en strong uddannelse (styrketræning på hold).

Jeg uddanner mig løbende og færdiggjorde i foråret en yogauddannelse fra Ashtanga Yoga Shala. Jeg underviser i hatha og flow yoga, yoga for alle og hensyntagende hold.

Min undervisning er tilrettelagt så alle kan være med, alle aldersgrupper og niveauer. Derudover har jeg en baggrund som folkeskolelærer og skuespiller, og jeg har en overgang været tilknyttet den lokale gymnastikforening, hvor jeg har haft gymnastikhold for børn.