Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Holdet er for dig, som har ingen eller lidt erfaring med ashtanga yoga.
Vi bruger god tid på vejrtrækning og solhilsner, samt de stående stillinger. Du bliver vejledt i, hvordan stillingerne skal laves præcist og sikkert.
Yoga er ideelt for dig, der ønsker at øge din smidighed. Ved at praktisere yoga kan du forbedre din fleksibilitet, hvilket hjælper med at forebygge skader i din hverdag. På begynderniveau er der ingen krav til forudgående smidighed, og vi tager hensyn til hver enkelt deltageres individuelle niveau og eventuelle skader.
Det er et drop in hold, så du kan begynde, når det passer dig. Hvis du derimod ønsker et kursus med en fast startdato og en grundlæggende gennemgang af alt, anbefaler vi vores introduktionskursus.
Undervisningen foregår på dansk, men der kan undervises på engelsk, hvis der er behov for det.
Holdet afvikles på nedenstående dage og tidspunkter:
Drop in-undervisning - Hvad er det?
Vores Ashtanga yogahold afvikles efter 'drop in'-konceptet. Holdene har hverken start- eller slutdato, og du kan derfor frit skifte mellem vores forskellige Ashtanga yogahold. Se alle holdene her.
Er du allerede oprettet som medlem? Så hop direkte til tilmelding her.
Ellers kan du læse alt om, hvordan du tilmelder dig, nedenfor.
På vores Ashtanga yogahold tilmelder du dig via et bookingsystem, hvor du vælger antallet af gange, du har lyst til at deltage. Du har mulighed for at vælge mellem:
Køb klippekort, månedsabonnement eller enkeltlektion her.
OBS. Første gang du tilmelder dig, bliver du oprettet som medlem. Du får en profil med et medlemsnummer samt en adgangskode. Dit medlemsnummer og din adgangskode skal du fremover bruge, når du tilmelder dig et hold eller betaler for flere klippekort, månedsabonnementer og enkeltlektioner.
Betingelser for månedsabonnement:
Betalingen dækker én kalendermåned, og abonnementet kan begynde alle dage i måneden. Prisen reguleres herefter, og vores betalingssystem oplyser automatisk den korrekte pris, når du opretter et medlemskab. Betalingen forefalder den første bankdag i hver måned og dækker abonnementet for samme måned. Pengene hæves automatisk fra din konto, uden at du skal foretage dig yderligere, indtil du opsiger medlemskabet. Der er ingen binding, men opsigelsesfristen er indeværende måned plus én måned. Prisen er fastsat ud fra antallet af gennemsnitlige træningsdage i en måned.
Før du kan tilmelde dig et hold, skal du købe et klippekort, månedsabonnement eller enkeltlektion (læs mere ovenfor). Ved dit første køb får du et medlemsnummer og en adgangskode, du fremover skal bruge ved tilmelding. Har du endnu ikke foretaget dit første køb, kan du gøre det her.
Klik på Kalender i topmenuen, og vælg fx Alle under filteret Kategori, så du får vist alle hold og tidspunkter. Klik derefter på det hold, du vil tilmelde dig og tryk tilmeld. Indtast herefter dit medlemsnummer i bookingen. Du kan læse om de forskellige hold længere nede på denne side, hvis du er i tvivl om, hvilket hold, du skal vælge.
Stifter af Ashtanga Yoga Shala // 28 års erfaring // Autoriseret Ashtanga yogalærer fra Mysore, Indien // Lead Trainer på yogauddannelsen
Jeg begyndte at dyrke yoga og meditation i Indien i 1990. Efter jeg flyttede til Danmark, blev jeg bidt af Iyengar yoga. Jeg har deltaget i flere kurser og har en 3-årig uddannelse (certificeret i 2003). I 1996 blev jeg introduceret til Ashtanga yoga, som siden da har været min livsvej. Jeg mødte yogamesteren Sri K. Pattabhi Jois i London i 2022, og fik autorisation til at undervise i Mysore, Indien (kypaji 2010). Jeg har spillet en ledende rolle i ashtanga yogaens udbredelse i landsdelen og har, som den første, inviteret internationale gæstelærere til Aarhus. Gennem de seneste 20 år har jeg undervist tusindvis af elever, og min glæde ved at lære fra mig er uændret siden begyndelsen.
Har du spørgsmål til undervisningen, så kontakt Miles Ratledge på info@ashtangayoga.dk