Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Kvinder der ruller yogamåtte sammen, FOF Aarhus

Yoga mod stress

Lær at finde ro, når du har brug for det.

Vi arbejder med blide yogaøvelser, der giver balance i nervesystemet og hele dig. Åndedræt og bevægelse følges ofte ad i undervisningen, og du bliver undervist i blide, men effektive fysiske øvelser, åndedrætsøvelser og mindfulness med grundig instruktion. Vi afslutter hver gang med en liggende, guidet afspænding, der bringer opmærksomhed rundt i hele kroppen og tillader sindet at hvile, så du føler dig forfrisket bagefter.

Som deltager på holdet vil du få:

  • redskaber til at finde indre ro og balance.
  • styrket dit nervesystem gennem yoga og åndedræt.
  • fornyet din energi og afslapning hver gang.

Forudsætninger for deltagelse

Yoga mod stress er for dig, der har et travlt liv, og som har brug for at blive mindet om, hvordan det føles at være i ro og balance. Det er også for dig, der er sygemeldt med stress og evt. har tankemylder, smerter og angst. 

"Jeg har gået på holdet de sidste tre sæsoner og synes det er et virkelig givende forløb. Jeg kan slet ikke undvære det." 
KURSIST

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 09.01.2025 17:00-18:50 H.H. Seedorffs Str. 7 Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
2 Torsdag 16.01.2025 17:00-18:50 H.H. Seedorffs Str. 7 Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
3 Torsdag 23.01.2025 17:00-18:50 H.H. Seedorffs Str. 7 Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
Underviser

Laila Elisabeth Møller-Rasmussen

Jeg er eksamineret yogalærer fra Dansk Yogas to-årige yogalæreruddannelse (800+ timer) med vægt på: - at formidle og tilpasse hatha yoga så alle kan være med - begyndere og øvede kan være på det samme hold og blive udfordret lige tilpas. - grundighed i guidningen af øvelserne, så du kommer dybere; min undervisning bygger på studier af anatomi, yogafilosofi og masser af egenpraksis.

Jeg underviser på flere yogalæreruddannelser, bl.a. FOF Aarhus' uddannelse for yogalærere hos Ashtanga Yoga Shala, hvor jeg underviser i hatha yoga.

Jeg har erfaring i at undervise alle aldersgrupper; unge, voksne, seniorer og familier. Jeg underviser almindelige hold for begyndere og øvede, hensyntagende hold, samt udsatte målgrupper i yoga. Afholder workshops hos bl.a. FOF Aarhus med emner såsom: 'Klasssik hatha yoga', 'Åndedræt & pranayama', 'Afspænding & yoga nidra', samt 'Ayurveda'.

Derudover har jeg en akademisk uddannelse og er Cand. mag. i idéhistorie og samfundsfag og har tidligere arbejdet med planlægning, kommunikation og projektudvikling inden for Psykiatri- og socialområdet.

"Laila Elisabet er en meget kompetent yogalærer, så hende skal jeg gå på hold ved." - kursist