Tag med til effektiv og skånsom træning med øvelser inspireret af yogadisciplinen.
På holdet udøver vi træning, der tager hensyn til dine udfordringer. Vi kommer hele kroppen igennem med blide stræk, der kendes fra yogaens verden. Vi har fokus på ryggen, nakken og skuldrene, og vi arbejder med at få det hele løsnet op, slippe spændinger og strække kroppen. Derudover træner vi vores balance og arbejder med fleksibilitet for at smidiggøre vores led. Hver gang runder vi timen af med afspænding.
Øvelserne kan være forskellige, mest liggende og siddende og nogle gange inddrager vi også redskaber, bl.a. stole og Togu bolde.
Som deltager på holdet vil du forbedre din bevægelighed, smidighed og balance.
Blid træning K60+ er for dig, der er kvinde i alderen 60+. Du har lidt udfordringer og derfor brug for at gå på et mindre hold, hvor der bliver taget hensyn til din krop og er plads til individuel vejledning.
Vi anbefaler, at du ifører dig tøj, som du kan bevæge dig i.
NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning. Læs mere om hensyntagende undervisning.