Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Dyrk yoga og afspænding på endagsworkshop i FOF Århus

Yoga for dig med hovedpine, uro og spændinger

Yoga for dig med hovedpine, uro og spændinger

Migræne/hovedpine, stress og uro kan afholde mange fra at træne - og så er der gang i en dårlig spiral, hvor man bliver mere og mere fanget i sin krop og i sine begrænsninger.

På dette hold får vi stille og roligt vendt spiralen, så vi bliver styrket og trænet i et tempo, hvor vi har os selv med. Vi bruger hjælpemidler for at passe på kroppen og undgå overbelastning, indtil vi kender kroppen. Træningen afrundes med afspænding. 

Underviseren på holdet har selv lidt af migræne i 30 år og blev mere og mere begrænset - også i yogarummet. Nu er det blot en parentes, som ofte tages i opløbet med øvelser fra yogaen.

Som deltager på holdet vil du:

  • lære øvelser, der kan løsne dine spændinger.
  • lære øvelser, der beroliger nervesystemet og får krop og sind til at falde til ro. 
  • blive bevidst om, hvad der kan trigge migræne/hovedpine, så du undgår netop dette.
  • få trænet og styrket din krop.
  • skærpe din opmærksomhed på, hvad der skal til for at give din krop og dit sind mere ro og velvære. 

Forudsætning for deltagelse

Yoga for dig med hovedpine, uro og spændinger henvender sig primært til dig, der ofte lider af hovedpine, uro eller spændinger (fx på grund af stress og angst), men det er gavnligt for alle - også selvom du aldrig har haft migræne. 

Er du i tvivl, om dette hold er noget for dig, er du velkommen til at kontakte underviseren.

Praktisk information

Hvis du har migræne den pågældende dag, får du et særligt skånende program. 

"Jeg har tilmeldt mig, da jeg gerne vil gøre noget godt for min krop og øge min livskvalitet"
KURSIST