Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Kurset er til dig, der ønsker at træne din krop og komme i godt humør - så kom og dans med!
Til god musik mødes vi til 1,5 times træning og dans, der holder hele kroppen ved lige.
Til Dance & BodyFIT 45+ kan du forvente:
Vi kombinerer alverdens dansetrin fra latin- og standarddanse, zumba, musicals og folkedanse til skønne gamle og nye dansehits. Vi øver basistrin med vægt på kvalitet i bevægelsen, og vi sammensætter dansekoreografier, som er nemme at lære.
Vi har fokus på at træne kropsbevidsthed om coremuskulaturen, som stabiliserer den rette danseholdning, og at træne balance og flow i bevægelsen. Vi afslutter med strækøvelser for led, sener og muskler.
Dance & BodyFIT 45+ er et hold for alle kvinder i alderen +45 år – både begyndere og øvede.
Vi danser hver især så godt, vi kan, og der er intet krav om tidligere danseerfaring. Der er fokus på god musik, kvalitet i bevægelserne, alsidighed og ikke mindst et godt fællesskab, hvor vi kan grine sammen.
Medbring vand, håndklæde til liggeunderlag og gerne behagelige sko, du kan glide med (løbesko er ikke optimalt). Der er omklædningsrum til rådighed og mulighed for bad bagefter – vi kommer med garanti til at svede!