Mærk rytmen og lad musikken føre dig – linedance er en sjov og energisk måde at udtrykke dig selv på.
Linedance kan danses til alle typer musik lige fra cha cha, vals og latin til pop og country. Vi danser på lige rækker, og du behøver ikke en partner for at være med. Undervisningen foregår i et roligt tempo, hvor vi gentager trinene flere gange, så alle kan følge med.
Linedance for begyndere henvender sig til dig, der ikke har tidligere erfaring med linedance. Hvis du allerede har kendskab til linedance, kan du tilmelde dig holdet for letøvede her.
Medbring indendørs sko og en drikkedunk.