Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Mavedans med underviser Marie Møller ved FOF Aarhus

Mavedans - nybegyndere og letøvede

Mavedans - nybegyndere og letøvede

Tag med på en rejse ind i mavedansens verden, en orientalsk dansestilart med rødder i Mellemøsten, og bevæg din krop til arabisk-inspirerede rytmer.

På holdet arbejder vi på at udvikle dine dansefærdigheder gennem grundig teknikforståelse, avancerede kombinationer og musikforståelse. Du lærer en koreografi i løbet af kurset, men vi krydrer også timerne med forskellige improvisationsøvelser. Hver mødegang består af opvarmning, teknik, kombinationstræning, koreografi og eventuelt et særligt fokus, som fx at dykke ned i en stilart, rytmetræning, fortolkning af instrumenter eller lignende.

Din underviser, Sofie Telling, har et særligt fokus på at hjælpe dig med at finde dit personlige udtryk og støtte dig i at udforske dette igennem dansen. Mavedansen er en danseform, der hylder individualitet og diversitet.

Som deltager på holdet vil du:

  • opnå større kropsbevidsthed og balance og øge dine rytmiske færdigheder igennem bevægelse til musik

  • få vejledning i at mestre god og korrekt teknik
  • opnå større forståelse for mavedansens kulturelle baggrund og den arabiske musik.

Forudsætninger for deltagelse

Mavedans - Nybegyndere og letøvede henvender sig både til dig, der er helt ny i mavedans, og dig, som har en smule erfaring. Kender du allerede en del til mavedans og ønsker større udfordringer, kan du udforske alle vores kurser i dans og mavedans her.

Praktisk information

Vi anbefaler, at du ifører dig almindeligt træningstøj, og opfordrer til, at du medbringer et tørklæde til at binde om hofterne. Der kan forekomme udgifter til særlige redskaber, fx slør. Til undervisningen danser vi halvanden time i streg, så husk vandflasken.