Skip to content
Kursus ved FOF Aarhus ' Sundhedstræning 60+' ved underviser Agnete Salomonsen

Effektiv fitness for seniorkvinder

Bliv en del af et dejligt træningsfællesskab til Effektiv fitnesstræning for seniorkvinder. Du kommer til at indgå i et fællesskab med jævnaldrende kvinder, samtidig med at du får trænet hele kroppen.

Vi vil hver gang arbejde hele kroppen igennem med konditions-, styrke-, balance- og bækkenbundstræning. Instruktionen til øvelserne er rolig og udførlig, så der sikres korrekt udførelse. Vi starter hver undervisningsgang med grundig opvarmning af led, herefter skal vi have pulsen op med let konditionstræning og dernæst videre til styrkeøvelser, med vægte eller elastikker. Vi slutter af med øvelser på måtten og en guidet afspænding.

Som deltager på holdet vil du:

  • opbygge din muskelstyrke.
  • få styrket din balance.
  • forbedre din kondition.
  • øge din kropsbevidsthed.
  • blive en del i et socialt træningsfællesskab. 

Forudsætninger for deltagelse

Effektiv fitness for seniorkvinder henvender sig til alle seniorkvinder, men er især for kvinder på 60+.  Alle kan deltage, da der er mulighed for at lave forskellige variationer af alle øvelserne. Du kan derfor lave lige præcis dén variation, du føler passer til dig og din krop. 

Praktisk information

Vi holder løbende små pauser mellem øvelserne. Du skal selv medbringe et lille håndklæde og en vandflaske til undervisningen. Der er mulighed for både bad og omklædning.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 16.01.2025 10:35-11:55 Fjordsgade foreningshus Claudia Hoyda
2 Torsdag 23.01.2025 10:35-11:55 Fjordsgade foreningshus Claudia Hoyda
3 Torsdag 30.01.2025 10:35-11:55 Fjordsgade foreningshus Claudia Hoyda
Se alle Se færre
Billede af underviser Claudia S Hoyda, FOF Aarhus
Underviser

Claudia Hoyda

Jeg har undervist i yoga i knap otte år og i pilates i fem år.

Derudover underviser jeg også i styrketræning og i seniortræning.

I 2011 meldte jeg mig ind i Fitness World efter at have være på barsel et par gange og lavet knap så meget fysisk. Hurtig blev jeg glad for at gå på en masse hold og for at styrketræne på egen hånd. Jeg besluttede mig for at gøre det til en levevej og uddannede mig derfor til fitnessinstruktør og yogainstruktør i 2015.

Den glæde, energi og overskud det gav mig at bruge kroppen, ville jeg gerne formidle til andre. Sidenhen tog jeg også en pilates- og en strong uddannelse (styrketræning på hold).

Jeg uddanner mig løbende og færdiggjorde i foråret en yogauddannelse fra Ashtanga Yoga Shala. Jeg underviser i hatha og flow yoga, yoga for alle og hensyntagende hold.

Min undervisning er tilrettelagt så alle kan være med, alle aldersgrupper og niveauer. Derudover har jeg en baggrund som folkeskolelærer og skuespiller, og jeg har en overgang været tilknyttet den lokale gymnastikforening, hvor jeg har haft gymnastikhold for børn.