Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.
Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.
Ønsker du at stoppe med at ryge, dampe, bruge snus eller lignende, er dette gratis forløb måske noget for dig. Dette forløb foregår udenfor i den skønne natur, og du skal kunne gå 30 min. i et moderat tempo.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor du vil møde andre, der ligesom dig også ønsker at blive røg- eller nikotinfri.
De første gange forberedes stoppet, og du vil blandt andet få en større forståelse af din afhængighed samt viden om nikotinerstatning, abstinenser og hvordan du bedst kan håndtere den trang, der opstår i forbindelse med et ryge- eller nikotinstop.
Der vil være en fælles stopdato mellem 2. og 3. mødegang, hvor det forventes, at man gør sit bedste for at stoppe. Rådgiveren skal nok sørge for, at alle er godt forberedt til stopdagen.
Under hele forløbet er der mulighed for gode snakke, inspirerende faglige oplæg og erfaringsudveksling. De sidste mødegange er der fokus på at fastholde ryge- eller nikotinstoppet både på kort og på lang sigt.
Det er gratis at deltage, og det er et tilbud til alle, der bor, arbejder og studerer i Aarhus Kommune.
Rådgivningen foregår i et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og FOF Aarhus.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 20.08.2024 | 13:15-15:15 | Mindeparken | Christina Senphan Olsen |
2 | Tirsdag 27.08.2024 | 13:15-15:15 | Mindeparken | Christina Senphan Olsen |
3 | Tirsdag 03.09.2024 | 13:15-15:15 | Mindeparken | Christina Senphan Olsen |
4 | Tirsdag 10.09.2024 | 13:15-15:15 | Mindeparken | Christina Senphan Olsen |
5 | Tirsdag 17.09.2024 | 13:15-15:15 | Mindeparken | Christina Senphan Olsen |
6 | Tirsdag 24.09.2024 | 13:15-15:15 | Mindeparken | Christina Senphan Olsen |
Se alle Se færre |