Wayne Shorter var en af sin tids helt store toneangivende jazzfigurer både som saxofonist, komponist og orkesterleder.
På dette kursus dykker vi grundigt ned i hans karriere og musikalske udvikling, og det bliver samtidig en musikalsk rejse op gennem den nyere jazzmusiks væsentlige strømninger: hard boppen med Art Blakey, Miles Davis' berømte 1960'er-kvintet, Shorters egne, fremragende Blue Note-udgivelser i 1960'erne, jazz/rocken med succesfulde Weather Report i 1970'erne, såvel som hans spændende sene akustiske produktion.
Alle kan deltage, uanset om du har kendskab til musikhistorie og -teori eller ej.
Maks. antal deltagere: 16.
Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.