Skip to content
Undervisning i node- og hørelære ved FOF Aarhus, underviser Louise Langston

Nodespil på guitar - weekend

Brug tre weekender i efteråret på at lære nodespil på guitar.

Vi lærer nodespil helt fra bunden, på et niveau hvor alle kan være med - både dig der er helt begynder på en guitar, og dig der har spillet guitar et stykke tid, men endnu ikke har lært at spille efter noder.

Mange lærer at spille guitar ved at lære akkordgreb eller læse tabulatur (tabs). Det kan være en god måde at komme hurtigt i gang med guitaren, men det kan også nemt blive en begrænsning. Med nodespil åbner der sig nye muligheder for dig. Og hvis du synes, nodespil virker svært eller overvældende, så er dette kursus lige noget for dig; her bliver du guidet igennem det - én node ad gangen.

Samtidig med at du lærer noder, vil du også lære grundlæggende musikteori:

  • Tonenavne
  • Taktarter
  • Rytmenotation
  • Dur/molskalaer
  • Fortegn

Musikteorien bliver introduceret undervejs med konkrete øvelser og sange, som vi spiller sammen. På den måde lærer du teorien i praksis, frem for at sidde med papir og blyant og lære det.

Der vil være hjemmearbejde fra gang til gang, så du får rig mulighed for at blive vant til noderne, og hvor de ligger på gribebrættet.

Forudsætning for deltagelse

Kurset er målrettet begyndere og øvede guitarister uden nodekendskab. For begyndere er det en perfekt indgang til guitaren, hvor musikforståelse bliver bygget op fra starten med enkle og klare musikeksempler, som lærer dig at spille en melodi uden at kaste dig ud i en masse svære greb fra starten. For øvede er kurset en anledning til at lære guitarens gribebræt bedre at kende; at tænke i toner i stedet for greb. Det giver dig adgang til alverdens skatte af nedskrevet musik!

Praktisk information

Medbring selv egen guitar.

Kursusmaterialer på 20-30 kr. er ikke inkluderet i prisen. Det kan også tilsendes inden undervisningen, hvis du selv ønsker at printe eller medbringe det digitalt.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 26.10.2024 13:00-14:50 Søren Frichs Vej 36 G Sune Pors Andersen
2 Søndag 27.10.2024 13:00-14:50 Søren Frichs Vej 36 G Sune Pors Andersen
3 Lørdag 09.11.2024 13:00-14:50 Søren Frichs Vej 36 G Sune Pors Andersen
Se alle Se færre
Sune Pors Andersen | Underviser i jazzguitar og mandolin hos FOF Århus
Underviser

Sune Pors Andersen

Jeg er udøvende musiker og komponist, og har en rytmisk solistuddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium.

I løbet af de sidste 15 år har jeg spillet i utallige sammenhænge, og har medvirket på en masse udgivelser.

Jeg har desuden udgivet 2 albums i eget navn.

Jeg har undervist privat siden 2009, og har haft diverse stillinger på skoler i Århusområdet i tidens løb.

Jeg prøver altid at tilpasse min undervisning til elevernes behov og ønsker, og udover at det skal være sjovt og givende, så stræber jeg imod, at mine elever med tiden bliver mere og mere "selvkørende", og i stand til også at lære på egen hånd udenfor klasselokalet.

Du kan besøge min hjemmeside her.