Til denne korweekend inviteres du på en rejse igennem forskellige spirituelle genrer: fra indiske mantras til Taizé, gospel, salme og shamanistiske chants for moder jord.
Vi arbejder med bevidsthedsøvelser og en guidet meditation i Kristus-bevidstheden, og derigennem åbner vi op for stemme, krop og sjæl, for at styrke ro og nærvær. Undervisningen tager ikke afsæt i en bestemt religion, men via sangene og den meditative tilgang arbejder vi i fællesskab hen imod en stilhed og ro, hvori vi vil komme til at opleve en samhørighed og heling gennem musikken. Vi arbejder med ”intuitiv sang”, hvor vi flytter fokus væk fra noderne og lærer sangene gennem fagter.
Alle er velkomne, men det er en fordel at have sunget før, fx i kor eller til fællessangsarrangementer. Nodekendskab er ikke et krav.
Der er maks. 18 deltagere på holdet. Både lørdag og søndag er der en frokostpause, så vi anbefaler, at du tager en madpakke med eller køber frokost i området. Medbring gerne underlag, fx en yogamåtte og meditationspude. Vær opmærksom på, at fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.