Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Kvinde griner til sommersang for begyndere i FOF Aarhus

Sommersang – begyndere (krop og stemme)

På dette sanghold har vi særligt fokus på at inddrage hele kroppen, når vi synger. Gennem bevidsthedsøvelser og en intuitiv tilgang til sangteknik vil du lære at bruge din stemme på en naturlig måde og finde dit personlige, musikalske udtryk.

Undervisningen starter med en meditation, hvor vi finder ro og kontakt til vores stemme og krop. Derudover arbejder vi med vejrtrækning, kroppens holdning samt lytte-, rytme- og klangøvelser. Vi synger et blandet repertoire af danske sange, folkeviser, kanons og rytmisk musik.

Sangunderviser Katharina Dahl har i over 20 år udviklet sin egen metode med en holistisk vinkel på krop og stemme, som hunglæder sig til at indvie dig i.

Forudsætninger for deltagelse

Sommersang - begyndere (krop og stemme) er for begyndere. Det kræver ingen erfaring med hverken sang eller meditation at være med.

Praktisk information

Maks. antal deltagere: 6.

Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 14.08.2024 15:00-16:50 Søren Frichs Vej 36 G Katharina Gade Dahl
2 Onsdag 21.08.2024 15:00-16:50 Søren Frichs Vej 36 G Katharina Gade Dahl
3 Onsdag 28.08.2024 15:00-16:50 Søren Frichs Vej 36 G Katharina Gade Dahl
Se alle Se færre
Katharina Dahl | Underviser i sang, kor og scene-optræden | FOF Aarhus
Underviser

Katharina Gade Dahl

Jeg er konservatorieuddannet jazzsanger og har arbejdet med individuel sangundervisning, sceneoptræden, sangskrivning, sammenspil og korledelse i 18 år. 

Jeg har også undervist i musikalsk grundkursus (MGK) til professionelle verdenskor.

Jeg boede i Berlin i mange år, hvor jeg sang i forskellige orkestrere bl.a. The Major Pins, Les Belles du Swing og som soloartist Kat Garden.

Da jeg flyttede til Danmark i 2013, begyndte jeg også at skrive musik til børn.

Jeg elsker at synge med mennesker og finde frem til deres potentiale.

I undervisningen kombinerer jeg den klassiske stemmetræning med øvelser fra Qigong og mindfulness, sjove sanglege, afspænding gennem vejrtrækning og improvisation.

"Katharina er intet mindre end en fantastisk underviser!" - kursist