Skip to content
Kursus i finsk | FOF Aarhus

Finsk 2

Har du allerede en smule kendskab til finsk og kunne du tænke dig at gå videre med det? Så er dette kursus måske noget for dig. Det kan fx være, du tidligere har taget et af FOF’s kurser i finsk.

Dette kursus er en god forberedelse til familiebesøg, ferie eller forretningsrejse i Finland, hvor du ønsker at begå dig på grundlæggende finsk.
På kurset udvider vi ordforrådet og træner elementær talefærdighed. Mens vi bliver mere fortrolige med at bruge de hyppigst brugte kasus i almindelige hverdagssituationer, får vi også indblik i finsk kultur og finske samfundsforhold, når vi fx læser små aktuelle nyheder og ser korte filmklip i undervisningen.

Progressionen på kurset er langsom, så alle kan følge med, og den grammatiske gennemgang lægger op til at kunne bruge sproget i hverdagen inkl. det finske sprogs talesprogsvariationer. Udover aktiv deltagelse i undervisningen skal man være indstillet på at bruge 1-2 timer ugentligt på hjemmearbejde.

Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet købes ved fællesbestilling første mødegang (ca. 375,00 kr.). Herudover skal der påregnes en udgift på 50 kr. til fotokopierede handouts, som betales direkte til underviseren. Du er velkommen til at kontakte underviser Rosanna Lavendel Frost på e-mail info@finsksprogogkultur.com eller tlf. 3119 1225 (tir/ons i tidsrummet kl. 12-15), hvis du har yderligere spørgsmål til kurset.

Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 28.09.2024 10:00-13:30 Søndergade 74 Rosanna Lavendel Frost
2 Lørdag 12.10.2024 10:00-13:30 Søndergade 74 Rosanna Lavendel Frost
3 Lørdag 26.10.2024 10:00-13:30 Søndergade 74 Rosanna Lavendel Frost
Se alle Se færre
Underviser

Rosanna Lavendel Frost

Jeg har en erhvervssproglig baggrund fra Syddansk Universitet i Sønderborg, og har de sidste 25 år hovedsageligt beskæftiget mig med sprogundervisning i finsk og dansk på sprogcentre og aftenskoler.

Som led i mine studier på universitetet, har et studieophold som handelspraktikant på Kongelig Dansk Ambassade i Helsinki, givet mig et yderst lærerigt indblik i det finske erhvervsliv.

Jeg har desuden arbejdet med bl.a. personaleledelse på et sprogcenter, SoMe-marketing på det finske marked og nu som selvstændig finsk underviser og oversætter.

Jeg er født og opvokset i Helsinki i Finland, og det er en stor glæde for mig at kunne bruge mit modersmål til at lære mine kursister et så eksotisk sprog som finsk lige fra de 15 kasus til at kunne anvende talesprog i autentiske hverdagssamtaler.

I min undervisning tager vi altid udgangspunkt i deltagernes færdigheder og bygger lige så stille mere ordforråd og grammatiske strukturer op på det, vi har lært.

Det er ingen hemmelighed, at det kan være en udfordring at lære et nyt sprog, men jeg vil gøre alt for, at det kan blive en sjov rejse for alle at lære finsk!