Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.
Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.
DELF B2 – din vej til en succesfuld karriere i Frankrig
DELF B2 er din nøgle til at mestre det franske sprog og kultur på et dybere niveau. Med DELF B2-certifikatet i hånden, står du stærkt i mødet med komplekse hverdagssituationer og arbejdslivets krav. Hvis du drømmer om at studere på et fransktalende universitet, kræver visse universiteter mindst et fransk B2-certifikat. Desuden kan det i nogle krævende brancher i Frankrig være et krav, at du kan dokumentere et niveau svarende til B2, fx inden for sundhedsvæsnet.
Undervisningen foregår på fransk og består af en blanding af samtaler i mindre grupper, klasseundervisning, individuelle skriftlige afleveringer og prøveeksaminer. Holdets begrænsede størrelse gør, at du får rig mulighed for at tale, lytte, læse og skrive fransk i realistiske situationer. Du får også generelle eksamensstrategier og målrettet feedback fra en erfaren og engageret underviser. Efter kurset vil du derfor være godt rustet til at bestå DELF B2-prøven og have et solidt fundament for videre sproglig udvikling.
Det er ikke et krav at tage eksamen for at deltage i kurset. Dog er det billigere at tilmelde dig eksamen, hvis du har deltaget i kurset.
Du har fransk svarende til et dansk fortsætter A-niveau fra gymnasiet eller et B1-niveau på CEFR-skalaen (den fælleseuropæiske referenceramme for sprog). Du kan teste dit CEFR-niveau ved at tage vores gratis vejledende onlinetest i fransk
Hvis dit testresultat viser minimum B1 på alle parametre, passer du fint ind på dette kursus. Vi anbefaler, at du tager testen, før du tilmelder dig. Har du efterfølgende brug for hjælp til at fortolke dit testresultat, er du velkommen til at kontakte en medarbejder i sprogafdelingen.
Vi bruger lærebogen Édito B2, som er specielt designet til at forberede dig til DELF B2 eksamen:
“Edito B2, méthode de français” (Edition 2022-2024, ISBN: 9782278103669), evt. plus det tilhørende hæfte “Cahier d’activités” (ISBN: 9782278103676) til selvstudie.
Bøgerne kan købes hos Geneviève Munck International Book Service, Klostergade 33, 1., 8000 Aarhus.
Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i prisen.
DELF (Diplôme d’Etudes en Langue Française) er en officiel fransk sprogtest, der vurderer dine færdigheder i at forstå og bruge fransk. Det består af 4 selvstændige, internationalt anerkendte certifikater, svarende til de 4 første niveauer (A1, A2, B1 og B2) på CEFR-skalaen (CEFR: Den fælles europæiske referenceramme for sprog). Et DELF B2-certifikat dokumenterer, at du behersker fransk på B2-niveau.
DELF B2-eksamen består af en individuel mundtlig prøve og en fællesprøve, hvor kandidatens lytte-, læse- og skrivefærdigheder vurderes. For at bestå skal kandidater opnå mindst 50 ud af 100 mulige point og mindst 5 ud af 25 point i hver del af prøven.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 30.10.2024 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
2 | Onsdag 13.11.2024 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
3 | Onsdag 27.11.2024 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
4 | Onsdag 11.12.2024 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
5 | Onsdag 08.01.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
6 | Onsdag 22.01.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
7 | Onsdag 05.02.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
8 | Onsdag 19.02.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
9 | Onsdag 05.03.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
10 | Onsdag 19.03.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
11 | Onsdag 02.04.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
12 | Onsdag 30.04.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade foreningshus | Liselotte Kruse |
Se alle Se færre |
Jeg er kursusleder i fransk: fx kurser for private med feriebolig i Frankrig eller for medarbejdere i danske virksomheder på fransktalende markeder.
Ekstern lektor i fransk: på BA- og kandidatstudiet, Aarhus Universitet. Translatør og tolk i fransk: fx vedrørende ejendomme i Frankrig, virksomheders samhandel med fransktalende lande, retssager.
Ordbogsforfatter og redaktør på ejendomsordbogen fransk-dansk (ordbogen.com).
Ferieboligformidler og -rådgiver. Boligtekstforfatter og ferieboligblogger.