Skip to content
Rom, fontæne, italiensk kursus i fof århus

Italiensk 1 (A1) - begynderkursus

Italiensk for nybegyndere. Kom i gang med det skønne italienske sprog på en logisk og pædagogisk måde.
Vi går frem efter lærebogen Passaparola 1 (kap. 0-9), hvor du lærer ordforråd, udtale og elementær grammatik. Vi kommer omkring enkle, hverdagsagtige situationer og du vil blive i stand til at føre en helt enkel samtale om emner som fx familie, bolig, mad og indkøb.
Er du i tvivl om valg af niveau, kan du teste dig selv via en gratis online-test: sprogtest i italiensk

Lærebog:

Lærebogen Passaparola 1 fra forlaget Systime bruges på de to første niveauer (Italiensk 1 og 2). Bogen fås både som trykt bog og som iBog. Hvis du vælger den trykte bog (som er rarest at sidde med til undervisningen), kan du supplere med en licens til iBogen for at få adgang til systemets lydside. Du kan med fordel købe en licens til iBogen gennem FOF Aarhus (pris: kr. 85 for 6 måneder, kr. 110 for 1 år og kr. 125 for 2 år).

Køb af bøger og licenser aftales første mødegang. De fysiske bøger kan købes/bestilles hos boghandleren eller direkte via forlagets hjemmeside, mens iBogen kun kan købes via forlaget eller FOF Aarhus (se ovenfor). Du kan også forsøge at skaffe dig et brugt eksemplar af den fysiske bog på: FOF Aarhus’ Bogbase på Facebook.

Bøger og undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 23.09.2024 11:00-12:50 Søndergade 74 Anders Bundgaard
2 Mandag 30.09.2024 11:00-12:50 Søndergade 74 Anders Bundgaard
3 Mandag 07.10.2024 11:00-12:50 Søndergade 74 Anders Bundgaard
Se alle Se færre
Anders Bundgaard | Underviser i Italiensk hos FOF Århus
Underviser

Anders Bundgaard

Cand.mag. i musikvidenskab og italiensk fra Aarhus Universitet (2003). Jeg har undervist i italiensk i FOF siden 2005 på niv. 1-7. Jeg har en levende interesse for sproget og underviser struktureret med øje for den enkelte deltagers behov. Jeg forsøger altid at lade et hyggeligt samvær opstå omkring et seriøst indhold og at skabe en tryg og behagelig atmosfære på holdet. Jeg har i samspil med kursisterne udviklet sprogværktøjet www.lostudioitaliano.com, hvor man kan øve sig i italiensk.

"Anders er en fantastisk god lærer." - kursist