Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Billede af italiensk sidegade

Italiensk

Italienskundervisning i FOF Aarhus

Italien er en mosaik af farver, smage og dufte. Gå på opdagelse i Roms gader eller tag en sejltur i Venedigs kanaler. Skønheden findes også i de små detaljer – fra perfekt brygget espresso og håndlavet pasta til et venligt smil fra en fremmed. Alt dette kan opleves gennem sproget! Med et italienskkursus i FOF Aarhus kan du træde ind i en verden af livsglæde og gode oplevelser.

Bliv klogere på Italien, sproget og kulturen

Til italienskundervisning i FOF Aarhus dykker du ned i både sprog og kultur. Vores erfarne undervisere giver dig værktøjerne til at begå dig på italiensk. Der lægges vægt på, at du lærer at føre en samtale, så du kan føle dig tryg ved sproget. Undervisningen dækker sprogets opbygning og grammatik, og vores undervisere hjælper dig med at udvikle dine talefærdigheder. Vi udbyder italienske sprogkurser på flere niveauer – fra begyndere til øvede og på turistniveau. Uanset om du starter fra bunden, ønsker at forbedre dine færdigheder eller blot har brug for nogle nyttige vendinger til din ferie, har vi et kursus, der passer til dig.

Et sprogkursus i italiensk kan bl.a. indeholde:

  • opbygning af ordforråd.
  • udvidelse af grammatisk forståelse med praktisk anvendelse.
  • sproglige og grammatiske øvelser.
  • samtaletræning afsæt i hverdagssituationer.
  • udtaletræning.
  • leg, spil, små videoklip m.m.

Fra sprogkursus til autentiske oplevelser i Italien

Italiensk er et af de smukkeste sprog i verden, og er tæt knyttet til kunst, musik, gastronomi, mode og design. Et italiensk sprogkursus i FOF Aarhus vil ikke kun styrke dine sproglige færdigheder, men også give dig en bedre forståelse af den italienske kultur. Italien er også et populært rejsemål, og med kendskab til sproget kan du interagere med de lokale og opleve landet på en mere autentisk måde. Med et af vores italienskkurser bliver du klædt godt på og får mere selvtillid til at tale sproget på din næste rejse.

"Jeg har været på keramikferie i Italien, og har længe haft lyst til at lære sproget." 
KURSIST

  • Niveaubetegnelser

    FOF Aarhus tilbyder italienskundervisning på mange niveauer, både for nybegyndere og viderekomne. Vores kurser er opdelt i seks overordnede niveauer (A1, A2, B1, B2, C1 og C2) og er anført i parentes ud for det enkelte kursusnavn. Niveauerne refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som fastlægger internationale standarder for sproglige kompetencer. A1 er for begyndere, og C2 er for de mest erfarne. Læs mere om niveauerne

  • Gratis online sprogtest

    Du kan finde dit niveau ved at tage vores gratis online sprogtest. Har du spørgsmål ang. dit valg af italienskkursus, så ring til os på tlf. 8612 2955.

  • Praktisk information

    Information om lærebøger, materialer og priser findes under de individuelle holdbeskrivelser.

Filtrér
  1. 1
  2. 2

FÅ DOKUMENTATION FOR DINE SPROGKUNDSKABER MED ET CERTIFIKAT I ENGELSK, ITALIENSK, FRANSK OG TYSK

×
Billede af perron på en tysk banegård

Goethe-Zertifikat C1 und C2

Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.

Tagliatelle - pasta med italiensk sauce. Madlavningskursus ved FOF Aarhus.

Verdenskøkkenet

Lav din egen pasta

Kom med til et par hyggelige timer i køkkenet sammen med en vaskeægte italiensk underviser.