Kurset er for dig, der har gennemført Portugisisk 1 eller har tilsvarende færdigheder (ca. 25 timers undervisning). Du har lært at danne enkle sætninger og spørgsmål i nutid og kan indgå i en simpel samtale om emner som mad, indkøb, familie og andre hverdagsemner.
Vi fortsætter med at bygge sproget op og vil især koncentrere os om det mundtlige.
Vi vil også beskæftige os med kultur- og samfundsforhold i de portugisisktalende lande. Portugisisk tales nemlig i mange dele af verden. Du kan bruge sproget ikke bare i Portugal men også i fx Angola, Kap Verde, Guinea Bissau, Indien/Goa, Mozambique og Brasilien.
Undervisningsmaterialer
Vi bruger lærebogen Português XXI 1 (Livro do Aluno og Caderno de Exercícios) fra forlaget LIDEL.
Undervisningsmaterialerne er ikke inkluderet i prisen.