Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Tegn din egen have, kursus i havedesign i FOF Aarhus

Tegn din egen have

Drømmer du om at lægge din have om? At anlægge et nyt bed, skabe bedre struktur eller måske give din have helt ny stil og formål?

På dette havekursus lærer du at tegne din egen have og får hjælp til at gøre dine havedrømme til virkelighed. Du får grundig vejledning i, hvordan du bedst muligt fører dine ideer ud i livet, så du får skabt lige netop dén have, der passer til dig. Du får løbende professionel sparring og inspiration af have- og landskabstekniker Peder Lund, og du kan også finde inspiration i de andres havedrømme, mens du arbejder med at tegne dit eget projekt.

Om det er hele haven, en del af haven eller et helt nyt bed, der skal anlægges, er helt op til dig. Så glæd dig til at forvandle din have og få mange skønne dage i dit nye uderum.

"Jeg har længe haft behov for at få lagt en gennemarbejdet plan for indretningen af min have. Med kurset her får jeg hands on hele vejen igennem." 
KURSIST

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 09.09.2024 19:00-21:45 Søren Frichs Vej 36 G Peder Lund
2 Mandag 16.09.2024 19:00-21:45 Søren Frichs Vej 36 G Peder Lund
3 Mandag 23.09.2024 19:00-21:45 Søren Frichs Vej 36 G Peder Lund
Se alle Se færre
Billede af Peder Lund, have- og landskabstekniker og underviser ved FOF Aarhus
Underviser

Peder Lund

Jeg er have- og landskabstekniker, og siden 1987 har jeg tegnet et utal af haver, mens jeg sideløbende har job som underviser på anlægsgartnerlinjen på AMU centre. Her underviser jeg bl.a. i LAR-løsninger, som jeg har ekspertise indenfor og derfor kan bruge til at rådgive om og designe klimatilpassede haver.

Jeg holder særligt kurser og oplæg om emner som havens pleje, beskæring, hvordan man etablerer grønne tage, grønne vægge, regnbede m.v.