Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Aarhus Domkirke, rundvisning og foredrag med FOF Aarhus

3 x bag facaden i Aarhus' ældste kirker

3 x bag facaden i Aarhus' ældste kirker

Tag med på en fascinerende rejse gennem Aarhus' rige kirkehistorie over tre onsdage, hvor vi udforsker byens ældste og mest ikoniske kirker gennem foredrag og eksklusive rundvisninger.

I selskab med Uffe Holmsgaard Eriksen, cand.theol. og ph.d. i kirkehistorie, dykker vi ned i historien bag tre særligt udvalgte kirker og udforsker deres unikke arkitektur og betydning gennem tiderne. Vi hører også om, hvordan det er at være gammel kirke i sogne, hvor der bor mange unge.

Gå ikke glip af en enestående mulighed for at udforske Aarhus' kirkehistorie og oplev byens kulturelle arv på nært hold.

Onsdag d. 13/11: Aarhus Domkirke
Oplev den imponerende Aarhus Domkirke, som er indviet til Skt. Clemens: beskytteren for søfarende. Vi udforsker Danmarks længste kirke med en imponerende længde på 93 meter. Læs mere her.

Onsdag d. 20/11: Vor Frue Kirke

Udforsk Vor Frue Kirke, der engang var byens domkirke og senere blev omdannet til klosterkirke. Opdag Danmarks ældste stenkirke i krypten, som blev afdækket under renoveringen i 1955. Læs mere her.

Onsdag d. 27/11: Sct. Pauls Kirke

Vi afslutter kirkevandringerne i Sct. Pauls Kirke, der er opført i perioden 1884-1887 som et vidnesbyrd om Aarhus' vækst under industrialiseringen. Læs mere her.

Praktisk information

Alle arrangementer afholdes kl. 10-11.30 og starter med et foredrag efterfulgt af en rundvisning.

Ved køb af denne billet til alle tre arrangementer i serien opnår du en særlig fordelspris på kr. 175,-.

Du kan også købe enkeltbilletter til hvert arrangement separat: Aarhus Domkirke, Vor Frue Kirke og Sct. Pauls Kirke.