Opstart: Til dig som har født for 2-12 uger siden (v. kejsersnit 5-12 uger).
Formålet med kurset er at give en helhedsorienteret træning af hele kroppen med mor og barn i centrum. Vi træner din bækkenbund, mave og ryg samt afspænder skuldre og nakke. Vi starter blidt og øger gradvist niveauet. Sidst i forløbet laver vi også pulstræning.
Vi inddrager børnene i sang, leg og bevægelser, og du får viden om, hvordan du kan støtte sit barns sansemotoriske udvikling i praksis. Du vil lære om løfte- og bæreteknikker, og få idéer til, hvordan du både kan styrke og passe på din krop i din hverdag.
Din baby kan sove i sin barnevogn indendørs såvel som udendørs i vores lukkede gårdhave. Vi har en barselsstue med sofa, el-kedel og mikrobølgeovn, hvor du kan give flaske eller amme i ro. I træningslokalet har vi slyngevugger og en babylegeplads, hvor din baby kan opdage de andre babyer, når det bliver interessant.
Så kom trygt - her får du kvalificeret og målrettet træning efter fødslen og gode forhold til dig og din baby.
Se også vores hold i efter-efterfødselstræning til dig, der har født for 3-12 måneder siden.
I videoen nedenfor kan du se, hvordan det er at gå til efterfødselstræning hos os.
Husk at du også kan træne derhjemme med træningsvideoer fra FOF Inspiration. Se træning for mave eller træning for lænd og bækken.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 05.03.2025 | 11:50-13:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Mette Vibe Holtet Skov |
2 | Onsdag 12.03.2025 | 11:50-13:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Mette Vibe Holtet Skov |
3 | Onsdag 19.03.2025 | 11:50-13:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Mette Vibe Holtet Skov |
4 | Onsdag 26.03.2025 | 11:50-13:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Mette Vibe Holtet Skov |
5 | Onsdag 02.04.2025 | 11:50-13:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Mette Vibe Holtet Skov |
6 | Onsdag 09.04.2025 | 11:50-13:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Mette Vibe Holtet Skov |
Se alle Se færre |
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut og i Open flow yoga, Living Yolates samt Dancing Yolates. Siden 2017 har jeg undervist i forskellige bevægelsesformer, blandt andet på aftenskoler, højskoler og en danseskole.
Gennem mit studie har jeg opnået både teoretisk og praktisk indsigt i graviditet, fødsel og efterfødsel, og jeg har også erfaring som fødselshjælper ved en hjemmefødsel.
Jeg brænder for at skabe et trygt og præstationsfrit rum for bevægelse, hvor nærvær og glæde kan blomstre, og hvor kontakten til kroppen giver en følelse af velvære, tryghed og styrke.
Du kan læse mere på min hjemmeside her.