Graviditet og fødsel kombineret med sorg kan være en udfordring for din krop. Den fysiske træning har fokus på at afspænde, bevæge og genoptræne kroppen blidt, så du genvinder kontakt til kroppen og opbygger ressourcer til at stå i sorgen og til en evt. ny graviditet, hvis du/I ønsker det.
De første gange vil fortællingerne, om dit barn og hvad der er sket, få plads i samtalen.
Mange oplever det som en lettelse og som styrkende at tale med andre, der befinder sig i samme situation.
Kurset sigter mod at støtte dig i at være i sorgen og få den nye hverdag til at fungere både fysisk og psykisk.
Hensyntagende undervisning foregår på små hold. Første undervisningsgang skal du underskrive en "tro og love erklæring". Er du i tvivl, så ring til FOF Aarhus.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 08.01.2025 | 09:30-13:15 | Fjordsgade foreningshus | Mette Axel Petersen |
2 | Onsdag 15.01.2025 | 09:30-13:15 | Fjordsgade foreningshus | Mette Axel Petersen |
3 | Onsdag 22.01.2025 | 09:30-13:15 | Fjordsgade foreningshus | Mette Axel Petersen |
4 | Onsdag 29.01.2025 | 09:30-13:15 | Fjordsgade foreningshus | Mette Axel Petersen |
5 | Onsdag 05.02.2025 | 09:30-13:15 | Fjordsgade foreningshus | Mette Axel Petersen |
6 | Onsdag 19.02.2025 | 09:30-13:15 | Fjordsgade foreningshus | Mette Axel Petersen |
7 | Onsdag 26.02.2025 | 09:30-13:15 | Fjordsgade foreningshus | Mette Axel Petersen |
Se alle Se færre |
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut med efteruddannelseskurser indenfor graviditet/fødsel/efterfødsel, fysiopilates, yoga, mindfulness, sorg/krise m.m.
Jeg har i over 17 år undervist inden for fødselsområdet, hvor jeg har afholdt træningshold for gravide, fødselsforberedelseskurser, efterfødselstræning samt hold for kvinder, der har oplevet spædbarnstab.
Jeg er meget optaget af den fysiske som psykiske forandringsproces, som man gennemgår i før- og efterfødselsperioden.
I min undervisning lægger jeg særligt vægt på de glæder såvel som udfordringer, som denne fase indebærer, og jeg vil møde dig med en masse erfaring og viden, så du kan blive klædt godt på til at navigere der, hvor du er.
Jeg elsker at undervise og brænder for at gøre undervisningen nærværende, vedkommende og med plads til alle. Jeg har erfaret, at et fællesskab af mennesker i lignende livssituationer kan være utrolig styrkende og give både mening og energi.
Du kan læse mere om, hvad jeg laver her: www.metteaxelpetersen.dk