I FOF Aarhus kan du tage på kursus i yin yoga og kundalini yoga og få styrket kroppen og beroliget sindet.
Yin yoga er mere enkel i sin form end mange andre yogastilarter. Der udføres liggende og siddende stillinger, som holdes i lidt længere tid, helt op til 5 minutter, og det er kroppens egen tyngdekraft, der giver virkningen. Yogaformen kan udføres af alle og kan have en dejlig meditativ indvirkning på kroppen.
Kundalini yoga hjælper dig med at skabe forbindelse mellem krop og sind. Gennem varierende yogastillinger, meditationer, visualiseringer, åndedrætsteknikker og mantraer frigør du energi, beroliger dit nervesystem og afbalancere dine chakras. Tag med, få styrket din krop og oplev indre velvære.