Skip to content
Kvinde der holder på sine fødder på en yogamåtte ved FOF Aarhus

Blid træning K60+

Tag med til effektiv og skånsom træning med øvelser inspireret af yogadisciplinen. 

På holdet udøver vi træning, der tager hensyn til dine udfordringer. Vi kommer hele kroppen igennem med blide stræk, der kendes fra yogaens verden. Vi har fokus på ryggen, nakken og skuldrene, og vi arbejder med at få det hele løsnet op, slippe spændinger og strække kroppen. Derudover træner vi vores balance og arbejder med fleksibilitet for at smidiggøre vores led. Hver gang runder vi timen af med afspænding. 

Øvelserne kan være forskellige, mest liggende og siddende og nogle gange inddrager vi også redskaber, bl.a. stole og Togu bolde.

Som deltager på holdet vil du forbedre din bevægelighed, smidighed og balance. 

Forudsætninger for deltagelse

Blid træning K60+ er for dig, der er kvinde i alderen 60+. Du har lidt udfordringer og derfor brug for at gå på et mindre hold, hvor der bliver taget hensyn til din krop og er plads til individuel vejledning. 

Praktisk information

Vi anbefaler, at du ifører dig tøj, som du kan bevæge dig i.

NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning. Læs mere om hensyntagende undervisning.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 02.09.2024 12:45-14:10 H.H. Seedorffs Str. 7 Claudia Hoyda
2 Mandag 09.09.2024 12:45-14:10 H.H. Seedorffs Str. 7 Claudia Hoyda
3 Mandag 16.09.2024 12:45-14:10 H.H. Seedorffs Str. 7 Claudia Hoyda
Se alle Se færre
Billede af underviser Claudia S Hoyda, FOF Aarhus
Underviser

Claudia Hoyda

Jeg har undervist i yoga i knap otte år og i pilates i fem år.

Derudover underviser jeg også i styrketræning og i seniortræning.

I 2011 meldte jeg mig ind i Fitness World efter at have være på barsel et par gange og lavet knap så meget fysisk. Hurtig blev jeg glad for at gå på en masse hold og for at styrketræne på egen hånd. Jeg besluttede mig for at gøre det til en levevej og uddannede mig derfor til fitnessinstruktør og yogainstruktør i 2015.

Den glæde, energi og overskud det gav mig at bruge kroppen, ville jeg gerne formidle til andre. Sidenhen tog jeg også en pilates- og en strong uddannelse (styrketræning på hold).

Jeg uddanner mig løbende og færdiggjorde i foråret en yogauddannelse fra Ashtanga Yoga Shala. Jeg underviser i hatha og flow yoga, yoga for alle og hensyntagende hold.

Min undervisning er tilrettelagt så alle kan være med, alle aldersgrupper og niveauer. Derudover har jeg en baggrund som folkeskolelærer og skuespiller, og jeg har en overgang været tilknyttet den lokale gymnastikforening, hvor jeg har haft gymnastikhold for børn.