Med vært, jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane og psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen
Hvor går du hen som far, hvis du søger rådgivning eller fællesskab? Hvilken betydning har det, at du som far tager del i graviditetskonsultationerne og den tidlige spædbarnsomsorg? Hvordan opnår vi en stadigt større anerkendelse af faren som omsorgsperson?
Farrollen har gennemgået kolossale forandringer gennem de seneste 50 år. Fra fraværende og distancerede til engagerede og nærværende omsorgspersoner. Hør Svend Aage Madsen fortælle om hvorfor denne forandring har fundet sted, og om hvilken afgørende rolle fædre i dag har for deres børn.
Podcasten er lavet af aftenskolen FOF Aarhus – kurser og foredrag
Episoden er tilrettelagt af Nanna Cæcilie Thrane, Sebastian Thinggard, Malene Nees Damborg og Astrid Meldgaard.