Skip to content
Kreative filtdyr, kursus og barselsworkshop i FOF Aarhus

Kreativ med filt - barselsworkshop

Kreativ med filt - barselsworkshop

Du har sikkert set dem her, der og alle vegne – de fineste ting til babyer lavet i filt. Det kan være alt lige fra ranker, uroer, barnevognskæder og bamser. Derfor inviterer vi indenfor til en hyggelig workshop, hvor du kan lære at sy fine ting i filt. Kom med og brug et par timer på at være kreativ sammen med andre barslende. Første mødegang sætter vi projekterne i gang, og anden mødegang gøres de færdige.

Vi finder inspiration på bl.a. Instagram og Pinterest og egen fri fantasi – måske har du set noget rigtig fint, som du har lyst til selv at prøve at lave. Det kan eksempelvis være en uro med forskellige frugter, skyer, sole, måner, planter eller andre sjove og fine ting.

Vi har tilrettelagt holdet som en barselsworkshop, så du er velkommen til at tage din baby med – men du er selvfølgelig også velkommen uden. Der er elevator, og din barnevogn kan enten stå i vores gård eller tages med op på etagen.