Skip to content
Førstehjælpskursus ved FOF Aarhus, til dig med ansvar for børn, underviser Bente Dyhrberg

Førstehjælp - voksne med særligt ansvar for børn

På førstehjælpskurset vil du lære at handle hurtigt og korrekt, når der opstår en situation, hvor der skal ydes førstehjælp i et miljø, hvor børn og unge færdes.

Du får redskaber til at iværksætte livreddende førstehjælp i de første vigtige minutter efter en ulykke. Du bliver også klædt på til at kunne forebygge situationer med skoldning, klemmeskader og fald.

Førstehjælpskurset varer 7 timer og omfatter:

  • Førstehjælpens 3 hovedpunkter
  • ABC-metoden
  • Førstehjælp ved hjertestop hos børn og brug af hjertestarter (AED)
  • Stabilt sideleje
  • Førstehjælp til fremmedlegemer i luftvejene
  • Førstehjælp ved børns sygdomstilfælde
  • Førstehjælp og forebyggelse af småskader (klemme, snitte, fald)
  • Førstehjælp og forebyggelse af skoldning, forbrænding og ætsning
  • Førstehjælp til og forebyggelse af kvælning/strangulering.
  • Bevidstløse børn, drukning og fastspænding i bil.

Kurset henvender sig specielt til folk, der arbejder med børn og unge, men alle kan deltage.

Kurset er kompetencegivende, og efter endt kursusdeltagelse får du et elektronisk førstehjælpsbevis, der er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Kurset indeholder øvelser, derfor er det vigtigt, at du kommer i tøj, som du har bevægefrihed i og ikke sidder for stramt.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 09.06.2024 09:00-16:00 Søren Frichs Vej 36 G Bente Storgaard Dyrberg
Billede af FOF-underviser i førstehjælp Bente Dyrberg
Underviser

Bente Storgaard Dyrberg

Jeg har været en del af Hjemmeværnet siden 1974, hvor jeg har beskæftiget mig med førstehjælp både som instruktør og befalingshavende.

Jeg er uddannet førstehjælpsinstruktør hos forsvaret i 1984, og hos Røde Kors i 1998 med løbende opkvalificering.

I 1994 blev jeg ledende førstehjælpsinstruktør i Hjemmeværnet og i 2012 blev jeg ansvarlig for førstehjælpsuddannelsen ved Hjemmeværnsdistrikt Østjylland.

Jeg har løbende afholdt førstehjælpsuddannelse for både civile og i militært regi.

Siden 2006 har jeg været freelance førstehjælpsinstruktør hos FOF Aarhus