Skip to content
Hensyntagende yoga ved FOF Aarhus ved underviser Celia Mikkelsen

Blid iyengar yoga

Dette kursus henvender sig til alle, som ikke har mulighed for at deltage på almindeligt hold. 

Undervisningen tager udgangspunkt i klassisk Iyengar yoga, som er en metodisk og detaljeret yogaform, der arbejder med præcision og lige linjer. Der benyttes en række hjælpemidler til at understøtte kroppen i de mange forskellige stillinger, så alle, uanset alder og tidligere erfaring med yoga, kan være med og udvikle sig.
Hvis du trænger til at koble fra, til at komme ned i gear, er det her du skal gå.

Tempoet er sat efter dig og dine muligheder og behov. Jeg lægger op til en stund med skønne stræk, beroligende åndedrætsøvelser og gode afspænding/hvilende yogastillinger.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 01.02.2024 09:45-11:35 H.H. Seedorffs Str. 7 Celia Mikkelsen
2 Torsdag 08.02.2024 09:45-11:35 H.H. Seedorffs Str. 7 Celia Mikkelsen
3 Torsdag 22.02.2024 09:45-11:35 H.H. Seedorffs Str. 7 Celia Mikkelsen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Celia Mikkelsen
Underviser

Celia Mikkelsen

Jeg er uddannet yogalærer og har undervist i over 20 år.

Jeg har gennemgået en traditionel Hatha-yogalæreruddannelse, som blev afsluttet i 1996. Senere hen er jeg blevet certificeret Iyengar-yogalærer, Introductory Level 1-2 i perioden 2001-2003. Begge uddannelser har været i Iyengar Yogaskole under ledelse af Annette Dyrbye.

I min tid som underviser har jeg beskæftiget mig med alle målgrupper såsom gravide, ældre, børn og unge og mænd og kvinder i alle aldre.

Jeg deltager løbende i undervisning hos udenlandske gæstelærere for at vedligeholde og udvikle min træning.

Udover at undervise i yoga er jeg også filtkunstner og autodidakt designer. Jeg arbejder i mit eget værksted og deltager i kunsthåndværkerudstillinger og designmarkeder i både ind- og udland.

Jeg er opvokset i Argentina i et dansk indvandrerhjem, og jeg har derfor en stor tilknytning til landet og rejser meget dertil. Jeg kom første gang til Danmark i 1989 og er flyttet frem og tilbage nogle gange, men har nu boet fast i Danmark siden 2013.