Skip to content
Kvinde der holder på sine fødder på en yogamåtte ved FOF Aarhus

Blid yoga mod stress

Dyb afspænding af krop og sind med blide yogaøvelser og åndedrætsteknikker.

Med det moderne livs udadvendte fokus og krav om resultater bliver mange af os så pressede, at vi glemmer at skabe passende frirum i hverdagen. En krop og et sind, der gennem et stykke tid har arbejdet hårdere, end der er ressourcer til, bliver stresset. Derfor er det vigtigt, at vi mærker efter behovet for et pusterum, så vi kan holde de velfortjente pauser, som krop og sind har brug for.

Yoga mod stress giver dig bedre kontakt til din krop, så du kan mærke og reagere hensigtmæssigt på overbelastning. På holdet laver vi blide, mindfulle yogaøvelser, hvor alle kan være med. Vi laver især liggende og siddende stillinger, hvor vi har opmærksomhed på åndedrættet og på at mærke kroppen. Til blid musik lærer du simple åndedræts- og meditationsøvelser, yogastillinger og afspænding, som hjælper dig til at genetablere dine ressourcer og livsenergi.

På et lille hold i trygge og hyggelige omgivelser laver vi øvelser, som hjælper dig med at slippe af med spændingerne, både fysisk og psykisk.

NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning.

Læs mere om hensyntagende undervisning

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 25.01.2024 13:15-15:05 Søndergade 74 Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
2 Torsdag 01.02.2024 13:15-15:05 Søndergade 74 Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
3 Torsdag 08.02.2024 13:15-15:05 Søndergade 74 Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Laila Elisabeth Møller-Rasmussen
Underviser

Laila Elisabeth Møller-Rasmussen

Jeg er eksamineret yogalærer fra Dansk Yogas to-årige yogalæreruddannelse (800+ timer) med vægt på: - at formidle og tilpasse hatha yoga så alle kan være med - begyndere og øvede kan være på det samme hold og blive udfordret lige tilpas. - grundighed i guidningen af øvelserne, så du kommer dybere; min undervisning bygger på studier af anatomi, yogafilosofi og masser af egenpraksis.

Jeg underviser på flere yogalæreruddannelser, bl.a. FOF Aarhus' uddannelse for yogalærere hos Ashtanga Yoga Shala, hvor jeg underviser i hatha yoga.

Jeg har erfaring i at undervise alle aldersgrupper; unge, voksne, seniorer og familier. Jeg underviser almindelige hold for begyndere og øvede, hensyntagende hold, samt udsatte målgrupper i yoga. Afholder workshops hos bl.a. FOF Aarhus med emner såsom: 'Klasssik hatha yoga', 'Åndedræt & pranayama', 'Afspænding & yoga nidra', samt 'Ayurveda'.

Derudover har jeg en akademisk uddannelse og er Cand. mag. i idéhistorie og samfundsfag og har tidligere arbejdet med planlægning, kommunikation og projektudvikling inden for Psykiatri- og socialområdet.

"Laila Elisabet er en meget kompetent yogalærer, så hende skal jeg gå på hold ved." - kursist